Stor interesse for letbane i Glostrup
Letbaneudstilling i Glostrup d. 27.10.07.
05.11.07
Letbaner.DK's udstilling på Glostrup Rådhus fik stort besøg og mange
spørgsmål.
Med en fornyet plancheudstilling og video fik Letbaner.DK stor opmærksomhed ved Glostrup kulturnat,
lørdag d. 27.10.07. Plancheudstillingen om Ring 3-letbane blev vist i Teknisk Forvaltnings
lokaler på Glostrup Rådhus.
Det er tydeligt at der nu er fodslav om projektet i kommunen, og sammen med de øvrige
kommuner langs Ring 3 må der snart kunne forventes et udspil.
Letbanen var et ud af tre emner på udstillingen "Trafik på kryds og tværs", hvor
også Trafikstyrelsen var repræsenteret med baneprojektet: København-Ringsted
over Køge. Desuden Glostrup kommunes store vejprojekt med indføring af
Frederikssundsmotorvejen til Ringmotorvejen i Ejby. Kulturnatten bød ellers på
et stort udbud af kulturarrangementer mange steder i kommunen og man fik indtryk af en
kommune med engagement og et højt aktivitetsniveau.
Initiativet til letbaneudstillingen kom fra Glostrup kommune, der tog kontakt til Letbaner.DK.
Susanne Nørgaard fra Teknik og Miljø udtalte forud for arrangementet:
"For 5 år siden besluttede vi i Teknik- og Miljøforvaltningen at
vi også ville bidrage med nogle aktiviteter til Kulturnatten, da vores forvaltning ligger
lige midt i det område som bliver brugt. Vi taget hvert år et nyt tema op og det har
vist sig at være en kæmpe succes. Mange borgere kommer for at høre hvad der
sker på det tekniske område i og omkring Glostrup Kommune. De sidste par år
har 500 borgere besøgt forvaltningen på kulturnatten. Vi har fundet ud af at kulturnatten
er meget bedre til at give informationer til borgere end at indkalde til borgermøder."
/HB
Relaterede nyheder:
|