Letbaner.DK
 
MOVIA ønsker letbaner
Nyhed 00225  

Trafikselskabet MOVIA ønsker letbaner

Adm. 
		Direktør Johannes Sloth Trafikselskabet Movia ledes af Adm. Direktør Johannes Sloth.

 
24.02.07
Staten mener, at letbaner er en kommunal opgave, men de vil ikke kunne løfte finansieringsbyrden alene, skriver Johannes Sloth på Altinget.dk.

ALTINGETS debatindlæg d. 20.02.07 af Adm. Direktør i Movia - Trafikselskabet for Østdanmark, Johannes Sloth:


Staten skal være kraft og penge bag letbane

Den sidste københavnske sporvogn blev taget ud af drift i 1972, men skal sporvognen eller letbanen, som den hedder i dagens sprogbrug, have en renæssance i storbytrafikken? Spørgsmålet har været stillet fra tid til anden, og meningerne er delte - i hvert fald her til lands.

Letbaner er en succes

Europæiske erfaringer med nye letbaner besvarer spørgsmålet med et "ja".

Der er åbnet letbaner i mange byer i Frankrig: Lyon, Grenoble, Montpellier, Strasbourg og Paris. Tilsvarende i Tyskland og i England, bl.a. Manchester og London. I Oslo og Helsinki overlevede sporvognene, og den er genindført i Stockholm.

Overalt har letbaneprojekterne været en stor succes. Passagertallene er øget markant, den kollektive trafiks image er forbedret og sidst, men ikke mindst, er de tilgrænsende byområder blomstret op. Det er interessante erfaringer; såvel de trafikpolitiske som de byudviklingsmæssige perspektiver er entydigt positive.

Hvor i hovedstadsområdet kunne en letbane komme på tale?

Det forslag, der har været længst fremme, er i Ring 3- korridoren fra Lyngby til Glostrup med mulighed for forlængelse både mod nord og syd. Projektet blev første gang lanceret i 1997 - 1999 i det såkaldte Basisnetprojekt; et samarbejde mellem HT og Trafikministeriet.

Det er efterfølgende beskrevet og beregnet mere detaljeret af såvel Trafikministeriet (2000) som HUR, Københavns Amt og Trafikministeriet (2001). Senest indgik forbindelsen som ét ud af tre topprioriterede anlæg i HURs Trafikplan 2003.

Nye kvaliteter til Vestegnen

Korridoren har mange kvaliteter. Kollektiv trafik på tværs af fingrene er ikke banebetjent i dag. Derfor er den kollektive trafiks markedsandel beskedne 4% med faldende tendens. Trafikken på tværs er stærkt stigende, og den igangværende udbygning af M3 kan ikke løse de trafikale udfordringer alene. Endvidere har strækningen god plads det meste af vejen, og en letbane vil med sikkerhed revitalisere tilgrænsende erhvervs- og boligområder.

Projektet rummer store perspektiver for at tilføre ikke mindst Vestegnen nye kvaliteter. Der er ikke tvivl om, at det er en samfundsmæssig endog meget sund investering.

Så er det vel bare om at komme i gang?

En så oplagt god ide skal selvfølgelig straks realiseres. Ja, men af hvem? Her støder projektet på de første skær. Regeringen mener, at det er en kommunal opgave, men som kommunernes økonomi ser ud, er det usandsynligt, at de vil kunne løfte finansieringsbyrden alene.

Anlægsomkostningerne i den billigste variant er estimeret til 2,7 mia. kr. (2003-priser), og de årlige driftsudgifter vil andrage godt 100 mio. kr. Hvis der vælges tunnelløsninger på dele af strækningen vil anlægsomkostningerne overstige 5 mia. kr.

Projektets gevinster vil i første omgang tilfalde grundejerne langs Ring 3, og kan altså ikke som i Ørestaden inddrives og kapitaliseres. På sigt vil kommunernes økonomi få gavn af den byudvikling, der følger i kølvandet på letbanen, men det er indtil da fugle på taget.

Staten vil igennem projektet få et bidrag til løsningen af trængselsproblemerne på tværs i regionen og M3-udvidelsen vil blive betragteligt levetidsforlænget. Men den kvalitet kan tilsyneladende heller ikke kapitaliseres og bidrage til finansieringen. Staten synes, det er et spændende projekt, men at det er en lokal/regional opgave.

Konsekvensen er, at projektet ikke bliver til noget

Det er en skam, men nok desværre en risiko.

Hvordan gør man i alle de byer, der omtales i indledningen? Kan vi ikke bruge deres finansieringsmodel? Jo, men her er staten i alle tilfælde inde med en væsentlig del af anlægsomkostningerne. Der skal både kraft og penge til at drive et sådant projekt igennem. De "muskler" kan ikke mobiliseres på lokalt plan alene.

Projektet er kernesundt. Det er der udbredt enighed om, så alene af den grund må det ikke strande i ingenmandsland. Mobiliteten på tværs i regionen skal forbedres, og letbanen er en vigtig og rigtig del af løsningen.

Lad os nu komme i gang.

/Johannes Sloth, kilde: Altinget.dk

Movia logo


Relaterede nyheder:

Letbaner i Altinget.dk

Netavisen Altinget.dk omtaler letbaner i København, med citater fra Dansk Byggeri, DTU, Kommunen og Letbaner.DK
(28.12.06).

HUR ønsker letbaner i København

Formanden for Københavns trafikselskab HUR vil gerne have letbaner i København. (05.12.06).
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 

Ring 3 letbanen:

"Projektet er kerne-sundt. Det er der udbredt enighed om, så alene af den grund må det ikke strande i ingenmandsland.

Lad os nu komme i gang."

 

Læs mere her:

ALTINGET|TRANSPORT
(Artikler kræver login)
 
MOVIA - Trafikselskabet for Østdanmark
 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold