Letbaner.DK
 
Et vigtigt argument savnes i debatten
Nyhed 00219  

Hvad gør dem uden kørekort?

En gruppe svagtseende med sporvogn i Erfurt, Tyskland
Foto: Helge Bay
En gruppe svagtseende er ankommet til messehallerne i Erfurt, Tyskland, d. 08.10.2005. Foto: Helge Bay

13.01.07
Vi har modtaget følgende læserbrev fra
Jeff Nielsen, Sankt Ibs Allé 4, 2630 Taastrup


Et vigtigt argument savnes i debatten

Jeg har i løbet af det sidste halve års tid med stor inter-esse fulgt debatten og læst nyhederne på letbaner.dk. Jeg er helt enig med jer i at den kollektive trafik skal styrkes, da det er den eneste måde vi effektivt kan løse de transportproblemer, som samfundet står over for.

I den nuværende debat snakker man meget om pladsproblemer, luftforurening og støj. Der er imidlertid et vigtigt argument som jeg savner i debatten, og som måske kan være med til at påvirke beslutningstagerne.

Hvad gør dem uden kørekort?

Hvorfor skal den kollektive trafik styrkes?
Det skal den ganske enkelt fordi mange mennesker ikke har - eller kan få kørekort. F.eks. folk som af helbredsmæssige årsager ikke kan få kørekort, børn og unge under 18 år, handicappede samt folk som har fået fradømt deres kørekort eller som tager for meget medicin til at det er forsvarligt at køre bil. Dertil skal lægges dem som ikke har råd til en bil, eller som ganske enkelt ikke er interesseret i at bruge så mange penge på transport.

Denne store gruppe af mennesker ønsker jo også at benytte sig af de tilbud som samfundet stiller til rådighed, og har et lige så stort transportbehov som bilisterne, da de jo også skal transporterer sig, når de skal på arbejde eller uddannelse, besøge familie og venner, købe ind samt have mulighed for at deltage aktivt i kultur- og fritidsaktiviteter. Jeg synes derfor at det er vigtigt, at sætte fokus på løsning af denne gruppes transportbehov.

Nogen har slet ikke valget

For mit eget vedkommende kan jeg nævne, at jeg er svagtseende og derfor ikke kan få kørekort. Jeg har flere gange været nødt til at sige nej til et job, fordi virksomheden lå et sted, som var dårligt dækket af offentlig transport.

I denne tid hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft og hvor der er brug for alle ledige hænder på arbejdsmarkedet, er det derfor meget vigtigt, at vi får lavet et transportsystem, der gør at alle, uanset om man har kørekort eller ej, har mulighed for at tage et job, og dermed være med til at bidrage til og sikre det velfærdssamfund, som de fleste af os gerne vil have.

Der er desværre stadigvæk mange politikere som mener at bilen er det bedste transportmiddel i byerne, og som stadigvæk håber og tror på, at man kan forske og bygge sig ud af problemerne.

Til slut vil jeg rose jer for jeres gode hjemmeside med mange gode nyheder vedr. kollektiv trafik.

Mvh   Jeff Nielsen

(Jeg er 35 år og bor i Taastrup.
Jeg kører dagligt med S-tog mellem Taastrup og København, hvor jeg arbejder som administrativ medarbejder. Baggrunden for mit indlæg er, at der i de 13 år jeg har boet i Taastrup, er sket en del forringelser på den kollektive trafik).


Relaterede nyheder:

Ny letbane i Mulhouse skal hæve livskvaliteten

Præsident Chirac indviede ny letbane, der skal forhindre trafikpropper og hæve livskvaliteten i Mulhouse. (06.07.06)

4 ud af 10 bilpendlere ville gerne køre med tog

42 pct. af bilisterne er interesseret i at skifte til tog, hvis rejsetiden nedsættes et kvarter og togafgange fordobles. (12.04.06).

Ring 3 letbane vil gavne Industriarbejdere

Industriarbejdere kører med bil frem for bus og tog. (01.04.06).
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
 


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold Opdateret 16.01.07